Medicinsk godkendt artikel

Behandling med Metoprolol, også kendt som Selo-zok

Metoprolol anvendes som forebyggende medicin ved migræne

Af
Hemi Health
Hemi Health

Præparatet 

Metoprolol er udviklet til behandling af hjerte og kredsløbslidelser, men kan også have en effekt på migræne. Når du får medicinen, er det altså ikke for at sænke dit blodtryk, men for at behandle din migræne. 

Virkning 

Metoprolol virker muligvis forebyggende mod migræne ved at stabilisere blodkarrene, men man kender ikke den nøjagtige virkningsmekanisme. 

Virkningen af metoprolol starter som regel efter 1-3 uger. Metoprolol halverer i gennemsnit antallet af migræneanfald. Der er dog stor forskel fra person til person på, hvor godt præparatet virker. 

Bivirkninger 

De hyppigste bivirkninger er træthed, svimmelhed, blodtryksfald i forbindelse med stillingsskifte, kvalme, mavesmerter, diarre, forstoppelse, kolde hænder og fødder, langsom puls, hjertebanken og vejrtrækningsbesvær. 

Forsigtighedsregler 

Metoprolol bør ikke bruges ved visse former for hjertelidelser, f.eks. ved overledningsforstyrrelser, og bør bruges med forsigtighed eller slet ikke, hvis man lider af sukkersyge, astma og visse hjertelidelser. Det bør også benyttes med forsigtighed, hvis man tager visse former for anden medicin, specielt anden hjertemedicin. 

Før behandlingsopstart 

Inden du starter på behandlingen skal der foreligge et elektrokardiogram (EKG), og der skal måles puls og dit blodtryk. 

Hvilken dosis skal man tage? 

Normalt starter man med at tage 50 mg en gang om dagen i en uge. Herefter øges dosis til 100 mg dagligt. Ved utilstrækkelig effekt, og hvis der ikke er generende bivirkninger efter en måned, skal man stige til 150 mg en gang dagligt i en uge og herefter yderligere til 200 mg en gang dagligt (dosis kan evt. deles til 100 mg to gange dagligt). Forbliv på den dosis, hvor du oplever, der er bedst balance mellem effekt og bivirkninger (normalt mellem 100-200 mg dagligt). Ved manglende effekt efter en måned på 200 mg i døgnet, kan det konkluderes, at præparatet ikke virker. Man skal så trappe ned med 50 mg om ugen, indtil man er holdt helt op med at tage præparatet. 

Når den rigtige slutdosis er fundet, skal denne tages dagligt gennem ½-1 år, hvorefter dosis i samråd med lægen ofte kan aftrappes langsomt. Nogle patienter har dog behov for at anvende metoprolol i en længere årrække.

Twee handen die elkaar vasthouden met een hart erboven, symbool voor liefde en verbondenheid.

“Hemi er en privat specialklinik med nogle af landets førende eksperter inden for hovedpine og relaterede lidelser. Vi tilbyder grundig udredning og målrettet behandling til både børn og voksne”

Portræt af ung kvinde med langt brunt hår, smilende, iført hvid bluse og sølvsmykker mod neutral baggrund.
Anna Løfqvist
Head of Brand & Communication
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Over 1.000 danskere modtager råd til håndtering af deres hovedpine direkte i indbakken hver anden uge.

Abstract paarse en roze druppelvormige vormen met een kleine oranje vlek op een zwarte achtergrond.
Abstract paarse vorm met afgeronde uitsteeksels aan de linkeronderkant van een transparante achtergrond.