Abstract paarse en roze druppelvormige vormen met een kleine oranje vlek op een zwarte achtergrond.
Migræne
Medicinsk godkendt artikel

Behandling af migræne ved graviditet og amning

Mange af de typer medicin, der bruges til både forebyggende- og anfaldsbehandling kan man ikke benytte under graviditet og amning, enten fordi de er skadelige for fosteret eller barnet eller fordi det er relativt nye typer medicin og vi derfor endnu ikke ved, om det reelt er skadeligt.

Af
Hemi Health
Hemi Health

Under graviditeten vil omkring 70% opleve at migrænen bliver betydeligt bedre i  2. og 3. trimester. Det gælder primært for migræne uden aura og det sker formentlig fordi østrogenniveauet stabiliseres under graviditeten.

Du kan følge nedenstående råd under graviditet og amning.

Behandling under graviditet

Anfaldsbehandling

Prøv at benytte ikke-medicinske metoder såsom ro, sengeleje, ispakninger og lignende. Har du svære anfald, kan Paracetamol eller Sumatriptan anvendes, men forbruget bør begrænses så vidt muligt.

Øvrige triptaner, NSAID-præparater (f.eks. ibuprofen, diclofenac, naproxen, tolfenamsyre) og præparater med acetylsalicylsyre (Kodimagnyl, Treo og Triplo) bør ikke benyttes. Kodein (f.eks. Kodimagnyl) og Ergotamin må ikke anvendes.

Hvis du er meget plaget af kvalme og opkast i forbindelse med dine migræneanfald, kan Ondansetron og Metoclopramid anvendes om nødvendigt.

Forebyggende behandling

Under graviditet bør man ikke benytte forebyggende behandling. Nogle eksperter mener, at propranolol, metoprolol og magnesium kan bruges, men der er ikke fuld enighed om dette. Husk på, at migrænen oftest bedres i de sidste ⅔ af graviditeten.

Behandling af migræne under amning

Anfaldsbehandling

Ligesom under graviditeten bør indtag af medicin begrænses. Foretræk derfor ikke-medicinske metoder såsom ro, sengeleje, ispakninger og lignende. 

Er der alligevel behov for anfaldsbehandling kan Paracetamol anvendes som førstevalg. Det er også muligt at benytte ibuprofen om nødvendigt. Af triptaner kan Sumatriptan og Eletriptan anvendes om nødvendigt. Bruger man andre former for triptaner frarådes amning i 24 timer efterfølgende.

Undgå at bruge præparater med acetylsalicylsyre (Kodimagnyl, Treo og Triplo), bezodiazepiner (f.eks. Stesolid) samt Ergotamin.

Ved kvalme kan metoclopramid, Ondansetron og Domperidon anvendes om nødvendigt.

Forebyggende behandling

Hvis det kan undgås, bør forebyggende medicin ikke benyttes. Hvis det alligevel bliver nødvendigt, kan man overveje at bruge propranolol, metoprolol eller Amitriptylin.

Behandling af migræne hvis du forsøger at blive gravid

I perioden hvor du aktivt forsøger at blive gravid, er anbefalingen at gøre som hvis du allerede var gravid.

Twee handen die elkaar vasthouden met een hart erboven, symbool voor liefde en verbondenheid.

“Hemi er en privat specialklinik med nogle af landets førende eksperter inden for hovedpine og relaterede lidelser. Vi tilbyder grundig udredning og målrettet behandling til både børn og voksne”

Portræt af ung kvinde med langt brunt hår, smilende, iført hvid bluse og sølvsmykker mod neutral baggrund.
Anna Løfqvist
Head of Brand & Communication
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Over 1.000 danskere modtager råd til håndtering af deres hovedpine direkte i indbakken hver anden uge.

Abstract paarse en roze druppelvormige vormen met een kleine oranje vlek op een zwarte achtergrond.
Abstract paarse vorm met afgeronde uitsteeksels aan de linkeronderkant van een transparante achtergrond.