Migræne er en neurologisk lidelse, som viser sig ved kraftig og pulserende hovedpine, der ofte rammer den ene side af hovedet. Smerterne, symptomerne og triggerne på migræne kan være meget forskellige fra person til person. Der findes flere forskellige typer af migræne, og det anslås, at omkring 16 % af den danske befolkning vil opleve at få migræneanfald i løbet af deres liv.¹
Migræne er mere end bare hovedpine.
For mange mennesker betyder migræne tilbagevendende anfald med kraftige smerter, kvalme, lys- og lydfølsomhed og behov for at trække sig fra arbejde, studie eller sociale aktiviteter. Nogle oplever få anfald om året, mens andre lever med migræne flere gange om måneden eller ugen.
Selvom migræne ikke kan helbredes, findes der i dag en række effektive behandlingsmuligheder, som kan reducere både anfald, symptomer og sygdommens påvirkning af hverdagen.
Hos Hemi hjælper vi både mennesker, der allerede har fået stillet diagnosen migræne, og mennesker, der ønsker en afklaring af deres symptomer.
Læs mere om: Behandling af migræne
Migræne er kendetegnet ved en kraftig hovedpine, der oftest sidder i den ene side af hovedet. Det er ikke usædvanligt, at hovedpinen flytter sig fra den ene side af hovedet til den anden eller optræder dobbeltsidig i løbet af migræneanfaldet.
Neurolog og hovedpinespecialist Signe Bruun Munksgaard forklarer:
"Lidelsen opstår sandsynligvis på grund af aktivering af smerteførende fibre i hjernens hjernehinder og blodkar, men vi har endnu ikke kortlagt fuldstændig, hvorfor man får migræne."
Hovedpinen vil ofte føles som en dunkende eller pulserende smerte og kan vare mellem fire timer og tre døgn.
Intensiteten af hovedpinen er moderat til svær og vil for mange påvirke ens daglige funktion og aktiviteter.
Det er også normalt, at ens symptomer bliver forværret ved fysisk aktivitet som at gå op ad en trappe.
"Det er meget almindeligt, at man er nødt til at tage hjem fra sit studie eller arbejde og søge tilflugt i et mørkt rum", fortæller Signe Munksgaard.
Ud over hovedpinen oplever mange også:
Mange bliver overraskede over, hvor meget migræne påvirker mere end blot hovedet.
Migræne påvirker hjernens måde at bearbejde sanseindtryk på, og derfor oplever mange symptomer, som umiddelbart kan være svære at forbinde med hovedpine.
Lysfølsomhed og lydfølsomhed opstår blandt andet, fordi hjernen bliver mere følsom over for sanseindtryk under et migræneanfald. Det betyder, at almindeligt dagslys, en computerskærm eller normale samtaler kan opleves som ubehagelige eller direkte smertefulde.
Kvalme opstår sandsynligvis som følge af de samme neurologiske processer, der udløser migræneanfaldet. For nogle er kvalmen næsten lige så invaliderende som selve hovedpinen.
Mange oplever også udtalt træthed og koncentrationsbesvær. Hjernen arbejder anderledes under et migræneanfald, og det er almindeligt at føle sig mentalt udmattet, have svært ved at fokusere eller opleve, at selv simple opgaver kræver mere energi end normalt.
Disse symptomer er en naturlig del af migrænesygdommen og betyder ikke, at der er noget galt med dig eller din evne til at håndtere smerte.
Ikke alle oplever de samme symptomer, og symptomerne kan variere fra anfald til anfald.
Et migræneanfald består ofte af flere faser. Ikke alle oplever alle faser, men mange kan genkende store dele af forløbet.
Timer eller dage før anfaldet kan nogle opleve:
Mange opdager først i bagklogskabens lys, at disse symptomer faktisk var begyndelsen på et migræneanfald.
Nogle oplever, at deres migræne begynder med aura – en række syns- og/eller føleforstyrrelser, der fungerer som et forvarsel om et kommende anfald.
Disse kan omfatte:
Det anslås, at cirka en tredjedel af alle migræneramte har migræne med aura.²
Læs mere: Migræne med aura
Hovedpinefasen er den del af anfaldet, som de fleste forbinder med migræne.
Typisk opleves:
Selvom hovedpinen er væk, er anfaldet ofte ikke helt slut.
Mange oplever:
For nogle kan denne fase vare flere timer eller dage.
Diagnosticering af migræne begynder typisk hos en praktiserende læge eller en neurolog, der gennemgår patientens medicinske historie samt symptomer og foretager en undersøgelse.
I sjældne tilfælde kan lægen anbefale yderligere test, såsom en MR- eller CT-scanning, for at udelukke andre årsager til symptomerne.
Der er fire nøglekendetegn, der anvendes som et led i at stille diagnosen migræne.
Her skal minimum to af disse kendetegn være opfyldt:
Udover den intense hovedpine er der ligeledes en række ledsagende symptomer, som karakteriserer migræne.
Man er ofte utilpas og generet af lys og lyde. Derudover kan man opleve kvalme eller opkastninger.
"Det er altså det samlede billede af hovedpinens placering, intensitet, varighed og ledsagende symptomer, som danner et indtryk af, om migræne er den rette diagnose for den enkelte patient", beskriver neurolog Signe Bruun Munksgaard.
Migræne kan både forekomme med og uden aura, være hormonelt betinget og defineres enten som episodisk eller kronisk.
De fleste mennesker med migræne har ikke behov for en scanning.
Hvis symptomerne passer med migræne, og den neurologiske undersøgelse er normal, er yderligere undersøgelser ofte unødvendige.
Det er vigtigt at søge læge ved:
Er du i tvivl om dine symptomer, kan du starte med vores migrænetest.
Migræne forekommer i alle aldre, herunder også hos børn, men går hårdest ud over aldersgruppen 35-54 år.
Migræne rammer kvinder cirka dobbelt så hyppigt som mænd, hvilket blandt andet menes at hænge sammen med hormonelle faktorer.³
Migræne er samtidig en af de mest almindelige neurologiske sygdomme i verden.
Migræne er ikke kun en sygdom, der rammer voksne. Også børn og unge kan opleve migræneanfald.
Symptomerne kan dog se anderledes ud end hos voksne. Nogle børn oplever kortere anfald, mere diffus hovedpine eller mavesmerter i forbindelse med migrænen.
Migræne hos børn kan påvirke skolegang, fritidsaktiviteter og socialt liv. Derfor er det vigtigt at reagere, hvis et barn eller en ung oplever tilbagevendende hovedpine eller andre symptomer, som kan være forenelige med migræne.
Hvis du er bekymret for dit barns symptomer, bør du søge lægefaglig vurdering.
Migræne er en neurologisk lidelse.
Der ligger en genetisk disposition for at arve migræne. Hvis én forælder lider af migræne, øges barnets risiko for at udvikle lidelsen.
Risikoen for at videregive migræne til ens børn ligger formentlig på omkring 15 % til 50 %.³
Idet kvinder rammes af migræne oftere end mænd, er der større risiko for at videregive migræne fra mor til datter.
Nogle kvinder oplever en øget forekomst af migræneanfald omkring menstruationscyklussen, hvilket antyder en forbindelse mellem hormonelle forandringer og migræne.
Mekanismerne bag migræne er endnu ikke fuldt klarlagt.
Der er dog observeret forskellige ændringer i hjernen, som synes at manifestere sig i forbindelse med et migræneanfald.
Dette inkluderer ændringer i blodgennemstrømningen (ved migræne med aura) samt frigivelsen af forskellige hormoner og signalstoffer som CGRP.
Migræne er derfor ikke noget, man selv er skyld i. Det er en neurologisk sygdom med biologiske mekanismer, hvor både arv, hormoner og forskellige signalstoffer i hjernen spiller en rolle.
"Migrænetriggere er meget individuelle. Hvad der udløser et anfald hos én person, kan være helt harmløst for en anden. Derfor er det vigtigt for hver enkelt patient at blive bevidst om sine egne triggere gennem omhyggelig observation og eventuelt ved at føre en hovedpinedagbog. Det kan hjælpe med at identificere specifikke faktorer, der bidrager til ens migræne," fortæller neurolog Signe Bruun Munksgaard.
Mange mennesker med migræne oplever, at bestemte faktorer øger sandsynligheden for et anfald.
Disse faktorer kaldes ofte triggere.
Det er vigtigt at forstå, at triggere ikke nødvendigvis er årsagen til migræne. Migræne er en neurologisk sygdom, og et anfald opstår typisk som resultat af flere faktorer, der påvirker hjernen samtidig.
For nogle spiller stress en stor rolle. For andre er det søvn, hormonelle udsving, alkohol eller uregelmæssige måltider. Det er derfor vigtigt at lære sine egne mønstre at kende fremfor at fokusere på generelle lister over mulige triggere.
For mange kan en hovedpinekalender hjælpe med at identificere mønstre over tid.
Her er en oversigt over de mest almindelige triggere:⁴
Mange kvinder oplever migræneanfald, der er forbundet med menstruationscyklussen på grund af ændringer i østrogenniveauet.
Visse fødevarer og tilsætningsstoffer er kendte migræneudløsere, for eksempel kemikalier som mononatriumglutamat (MSG), tyramin, koffein, aspartam og nitrater.
Højt stressniveau kan være en væsentlig udløser af migræne hos mange mennesker.
Skarpt lys, sollys, høje lyde eller stærke lugte kan udløse migræne hos nogle mennesker. Lysfølsomhed (fotofobi) er et almindeligt symptom på migræneanfald, men lys kan også være en udløser i sig selv.
Intens fysisk aktivitet kan udløse migræne i nogle tilfælde.
Et irregulært søvnmønster (for lidt eller for meget søvn over en længere periode) kan være med til at udløse migræne.
Nogle mennesker oplever, at intenst vejr eller skiftende vejr kan forårsage migræneanfald.
Mangel på væske er en meget almindelig migræneudløser.
Visse typer af alkohol kan udløse migræne.
Tobaksvarer, herunder cigaretter og e-cigaretter, kan være udløsere for migræne.
Andre hovedpineformer kan hos nogle være med til at trigge migræneanfald.
Det er vigtigt at skelne mellem myter og videnskabelige fakta, når det kommer til migræneudløsere. Mens mange for eksempel tror, at chokolade kan udløse migræne, peger nogle studier på, at det ikke nødvendigvis er tilfældet – og at trangen til chokolade i nogle tilfælde kan være et tidligt symptom på migræne snarere end en udløser. Det er forskelligt fra person til person.
Behandling af migræne er – ligesom triggere – individuel fra person til person. Behandlingen indebærer ofte en kombination af medicin og ikke-medicinske metoder.
Medicinsk behandling kan opdeles i akut behandling, som iværksættes ved et anfald, og forebyggende behandling, der sigter mod at reducere symptomer og antallet af migrænedage.
Der findes ikke en kur mod migræne, men med rettidig og passende behandling kan livskvaliteten forbedres markant.
Migræneanfald behandles med akut behandling. Det kan være smertelindrende medicin som ibuprofen, naproxen, paracetamol og Treo, der kan være effektive, og eventuelt også i kombination med kvalmestillende medicin.
For nogle er almindelig smertestillende medicin ikke tilstrækkelig, og lægen vil ofte anbefale triptaner.
Hyppig brug af smertestillende medicin kan hos nogle føre til medicinoverforbrugshovedpine (MOH).
De, der er ekstra plaget, anbefales ofte forebyggende behandling med forebyggende medicin.
Behandlingen er meget individuel, og det kan være nødvendigt at prøve flere forskellige præparater og kombinationer, før den rette behandling findes.
Førstevalgsbehandling inkluderer blandt andet blodtrykssænkende medicin som betablokkere eller candesartan. Derudover anvendes visse former for antidepressiv medicin også som forebyggende behandling.
I anden række kan lægen ordinere epilepsimedicin, der har vist sig effektiv mod migræne.
Ved kronisk migræne har både CGRP-hæmmere og botulinumtoksin A dokumenteret effekt.
Forebyggende behandling kan være relevant, hvis migrænen er hyppig, påvirker din hverdag betydeligt eller hvis du oplever, at akut medicin ikke giver tilstrækkelig effekt.
Målet med forebyggende behandling er at reducere:
Botox anvendes primært ved kronisk migræne.
Behandlingen gives som en række små injektioner omkring hoved og nakke og kan hos mange reducere antallet af migrænedage betydeligt.
Intern link: Botox mod migræne
CGRP-hæmmere er udviklet specifikt til behandling af migræne.
For nogle mennesker kan de være relevante, hvis andre forebyggende behandlinger ikke har haft tilstrækkelig effekt eller har givet uacceptable bivirkninger.
Behandling af migræne er ofte en proces.
Det er ikke usædvanligt, at man skal afprøve flere forskellige behandlingsmuligheder eller kombinationer af behandlinger, før man finder den løsning, der fungerer bedst.
Man opdeler migræne i to forskellige kategorier – med og uden aura.
Migræne med aura er kendetegnet ved, at der opstår signaler før hovedpinen, som enten præsenteres ved synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser, som gradvist udbreder sig.
Hvis der optræder lammelser som en del af auraen, betegnes det som hemiplegisk migræne.
Læs mere: Migræne med aura
Migræne kan enten være episodisk eller kronisk.
Det gælder, uanset om man lider af migræne med eller uden aura.
Ved kronisk migræne skal man opleve minimum 15 dage om måneden med hovedpine, hvoraf minimum 8 skal være dage med migræne.
Alt, der ikke passer ind i denne kategori, karakteriseres som episodisk migræne.
Hormonel migræne er forbundet med hormonelle ændringer, som kan opstå i løbet af en kvindes cyklus.
Det er normalt, at kvinder oplever forekomst af migræne i forbindelse med deres menstruation eller ægløsning.
Gennem vores migrænetest kan du på få minutter få en indikation af, om du muligvis lider af migræne, og hvordan du bør forholde dig til dine symptomer.
Testen kan guide dig i retning af den rette vejledning og potentielle behandlingsmuligheder.
Hvis du er i tvivl om, hvornår du bør opsøge læge i forbindelse med din hovedpine eller migræne, kan du læse vores neurologs anbefalinger her.
Tag testen: Migrænetest
Migræne behøver ikke styre dit liv.
Hvis migræne påvirker din hverdag, dit arbejde eller din livskvalitet, kan det være relevant at tale med en specialist om dine muligheder.
Der findes i dag ingen kur mod migræne. For mange kan den rette behandling dog reducere både anfald, symptomer og sygdommens påvirkning af hverdagen betydeligt.
Ja. Migræne har en betydelig genetisk komponent, og risikoen for at udvikle migræne er højere, hvis en eller begge forældre har sygdommen.
Et migræneanfald varer typisk mellem 4 og 72 timer, men kan variere fra person til person.
Behandling afhænger af den enkelte. Nogle har god effekt af akut medicin, mens andre også har behov for forebyggende behandling.
Læs mere: Behandling af migræne
Migræne med aura er migræne, hvor man oplever neurologiske symptomer før hovedpinen, eksempelvis synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser.
Læs mere: Migræne med aura
Migræne er en neurologisk sygdom, som ofte ledsages af kvalme, lysfølsomhed og nedsat funktionsevne. Almindelig hovedpine er typisk mindre intens og påvirker sjældent hverdagen i samme grad.
Læs mere: Spændingshovedpine
Det anslås, at omkring 16 % af den danske befolkning vil opleve migræne i løbet af livet.
Her kan du finde viden fra vores specialister, ny forskning og personlige historier fra mennesker med egne erfaringer.
Over 1.000 danskere modtager råd til håndtering af deres hovedpine direkte i indbakken hver anden uge.
