Senfølger efter hjernerystelse

Hvad er senfølger efter hjernerystelse?

For de fleste begynder symptomerne efter en hjernerystelse gradvist at aftage i løbet af de første uger. Men hos nogle varer symptomerne længere og påvirker fortsat hverdagen.

Det kaldes ofte senfølger efter hjernerystelse.

I sundhedsvæsenet og forskningslitteraturen bruges også betegnelser som vedvarende symptomer efter hjernerystelse, længerevarende symptomer efter hjernerystelse og post-commotionelt syndrom (PCS) eller postkommotionelt syndrom. Begreberne beskriver grundlæggende den samme situation: at symptomerne fortsætter længere end forventet efter en hjernerystelse.

Der findes ikke én fast tidsgrænse, men mange internationale retningslinjer anbefaler, at personer med fortsatte symptomer efter cirka fire uger får en mere grundig vurdering.

Hvis du endnu ikke har læst om de almindelige symptomer på hjernerystelse, anbefaler vi, at du starter her.

Læs også: Symptomer på hjernerystelse → (internt link)

Hvorfor varer symptomerne ved hos nogle?

Det er et af de spørgsmål, forskerne har arbejdet mest med de seneste mange år. Tidligere troede man, at senfølger primært skyldtes, at hjernen fortsat var påvirket af selve skaden. I dag ved vi, at forklaringen ofte er mere kompleks. Hos langt de fleste er de akutte biologiske forandringer i hjernen aftaget efter de første uger. Alligevel kan symptomerne fortsætte.Det betyder ikke, at symptomerne er indbildte eller "bare psykiske". Tværtimod viser forskningen, at senfølger ofte skyldes et samspil mellem flere forskellige faktorer.

Hvorfor handler senfølger om mere end selve hjernerystelsen?

En hjernerystelse påvirker ikke kun hjernen.

Den påvirker også kroppen, nervesystemet og den hverdag, man skal fungere i.

Derfor er det sjældent én enkelt faktor, der forklarer, hvorfor symptomerne varer ved. Ofte er det samspillet mellem flere forhold.

Denne måde at forstå længerevarende symptomer på kaldes den biopsykosociale model og danner i dag grundlag for mange internationale anbefalinger om behandling og rehabilitering.

Biologiske faktorer

Selve hjernerystelsen kan føre til symptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed, lys- og lydfølsomhed eller nakkesmerter.

Nogle har samtidig migræne, spændingshovedpine eller andre helbredsmæssige forhold, som kan påvirke forløbet.

Psykologiske faktorer

Når symptomerne bliver ved, er det helt naturligt at blive usikker.

Mange begynder at stille sig selv spørgsmål som:

Må jeg gå en tur?

Må jeg træne?

Gør jeg noget forkert?

Bliver jeg nogensinde mig selv igen?

Den usikkerhed er en naturlig reaktion på en situation, der kan være svær at forstå og forudsige. Samtidig kan bekymringer, stress og manglende søvn være med til at øge belastningen af nervesystemet.

Sociale faktorer

En hjernerystelse påvirker sjældent kun personen selv.

Arbejde, studie, familie, økonomi og forventninger fra omgivelserne kan alle få betydning for, hvordan symptomerne opleves.

Når hverdagens krav bliver større, end kroppen kan håndtere, vil symptomerne ofte tage til.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hjernen tager skade. Det er ofte et tegn på, at belastningen overstiger det, kroppen kan klare lige nu.

Hvad sker der i nervesystemet?

En af de vigtigste ting at vide er, at længerevarende symptomer ikke nødvendigvis betyder, at hjernen fortsat er beskadiget.

Hos nogle mennesker bliver nervesystemet mere følsomt efter en hjernerystelse.

Man kan sammenligne det med en røgalarm.

Normalt reagerer den kun, når der er fare.

Men hvis den bliver for følsom, kan den også gå i gang, når du laver toast eller steger bacon.

Alarmen virker stadig – men den reagerer kraftigere, end situationen kræver.

På samme måde kan et følsomt nervesystem begynde at reagere på aktiviteter, som tidligere var helt uproblematiske. Det kan være skærmarbejde, en tur i supermarkedet, motion eller mange sanseindtryk på én gang.

Symptomerne er virkelige.

Men de betyder ikke nødvendigvis, at der sker ny skade på hjernen.

Det er også derfor, at behandling af senfølger ofte handler om gradvist at hjælpe nervesystemet med igen at opleve almindelige aktiviteter som trygge og håndterbare.

Hvorfor svinger symptomerne?

Noget af det mest frustrerende ved senfølger efter hjernerystelse er, at symptomerne sjældent udvikler sig i en lige linje.

Mange oplever dage, hvor de næsten føler sig raske, efterfulgt af dage, hvor hovedpinen, svimmelheden eller trætheden pludselig vender tilbage.

Det kan skabe usikkerhed.

Er jeg blevet dårligere igen?

Har jeg gjort noget forkert?

I de fleste tilfælde er svaret nej.

Det er helt normalt, at symptomerne varierer undervejs.

Ofte hænger udsvingene sammen med den samlede belastning, kroppen har været udsat for. Belastningen kan være fysisk, mental eller social og opbygges over flere timer eller dage.

Det betyder også, at symptomerne ikke altid kommer med det samme. Du kan godt have en god dag, men først mærke konsekvensen senere på dagen eller dagen efter.

Hvad kan være med til at vedligeholde symptomerne?

Når symptomerne varer ved, skyldes det sjældent én enkelt ting.

Ofte er der flere faktorer, som påvirker hinanden.

Det kan for eksempel være:

• hovedpine eller migræne
• nakkesmerter
• svimmelhed eller balanceproblemer
• søvnproblemer
• stress og bekymringer
• usikkerhed omkring aktivitet
• en hverdag med mange krav og højt tempo

For nogle bliver det svært at finde balancen mellem aktivitet og hvile.

Nogle kommer til at presse sig for meget på de gode dage og må betale prisen bagefter.

Andre bliver så bekymrede for at få flere symptomer, at de gradvist begynder at undgå flere og flere aktiviteter.

Begge reaktioner er forståelige.

Men begge kan gøre det sværere at vende tilbage til en hverdag med færre symptomer.

Derfor handler behandling ofte om at finde en balance, hvor belastningen gradvist kan øges uden at skabe unødige tilbagefald.

Kan man blive rask igen?

Ja.

De fleste mennesker med senfølger efter hjernerystelse oplever gradvis bedring over tid.

Hvor lang tid det tager, varierer fra person til person og afhænger blandt andet af, hvilke symptomer man har, hvor længe de har stået på, og hvilke faktorer der påvirker dem.

Der findes desværre ingen behandling, som hjælper alle.

Til gengæld viser forskningen, at mange har gavn af en individuel og målrettet indsats, hvor behandlingen tager udgangspunkt i netop deres symptomer og hverdag.

Det vigtigste er derfor ikke at finde én løsning, men at forstå, hvad der vedligeholder symptomerne hos den enkelte.

Hvordan behandles senfølger efter hjernerystelse?

Der findes ikke én standardbehandling, som passer til alle.

Behandlingen bør tage udgangspunkt i de symptomer og udfordringer, der fylder mest.

For nogle er hovedpinen den største begrænsning.

For andre er det svimmelhed, mental træthed, søvnproblemer eller usikkerhed omkring aktivitet.

Hos Hemi arbejder vi tværfagligt, når det giver mening.

Afhængigt af dine symptomer kan behandlingen blandt andet omfatte:

• neurologisk vurdering og medicinsk behandling
• specialiseret fysioterapi
• smerteterapi
• neuropsykologisk behandling
• arbejdsrettet socialfaglig indsats
• rådgivning om gradvis tilbagevenden til arbejde eller studie

Målet er ikke blot at reducere symptomer.

Målet er at hjælpe dig med gradvist at genvinde funktion, tryghed og en hverdag med færre begrænsninger.

Læs mere om vores behandling af senfølger efter hjernerystelse → (internt link til behandlingssiden)

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis symptomerne fortsætter ud over fire uger, eller de påvirker din hverdag i væsentlig grad, kan det være en god idé at få en vurdering af en behandler med erfaring inden for længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Det gælder især, hvis:

• symptomerne bliver værre i stedet for gradvist bedre
• du har svært ved at passe arbejde eller studie
• du oplever vedvarende hovedpine eller svimmelhed
• du har svært ved at være fysisk aktiv
• symptomerne begrænser dit familieliv eller sociale liv
• du er i tvivl om, hvordan du bedst kommer videre

Jo bedre man forstår sine symptomer, desto lettere bliver det ofte at lægge en plan, der passer til den enkelte.

Ofte stillede spørgsmål

Er senfølger efter hjernerystelse det samme som post-commotionelt syndrom?

Ja.

Begge betegnelser bruges om symptomer, der fortsætter længere end forventet efter en hjernerystelse. I dag bruges også betegnelser som vedvarende symptomer eller længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Er det normalt, at symptomerne svinger?

Ja.

Det er faktisk noget af det mest karakteristiske ved senfølger efter hjernerystelse.

Symptomerne kan variere fra dag til dag og påvirkes blandt andet af den samlede belastning, søvn, stress og aktivitetsniveau.

Betyder senfølger, at hjernen stadig er beskadiget?

Ikke nødvendigvis.

Hos langt de fleste er de akutte biologiske forandringer i hjernen aftaget. Vedvarende symptomer skyldes ofte et komplekst samspil mellem flere faktorer, og derfor er en individuel vurdering vigtig.

Kan man komme sig helt?

Ja.

Mange mennesker med senfølger oplever gradvis bedring, også selvom symptomerne har stået på i længere tid.

Forløbet er individuelt, og derfor bør behandlingen også være det.