Abstract paarse en roze druppelvormige vormen met een kleine oranje vlek op een zwarte achtergrond.
Hjernerystelse
Medicinsk godkendt artikel

Symptomer på hjernerystelse

Hovedpine, svimmelhed, kvalme og koncentrationsbesvær er nogle af de mest almindelige symptomer på hjernerystelse. Symptomerne kan opstå med det samme eller udvikle sig over de første timer og dage efter skaden. Her kan du læse, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, hvad der sker i hjernen ved en hjernerystelse, og hvornår du bør søge læge eller specialiseret hjælp.

Af
Asger Meyer Steen
Fysioterapeut & smertecoach

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en mild traumatisk hjerneskade, som opstår, når hjernen udsættes for et kraftigt stød eller en pludselig bevægelse. Det kan ske ved et fald, en trafikulykke, sport eller et slag mod hovedet.

Selvom hjernerystelsen betegnes som mild, betyder det ikke nødvendigvis, at symptomerne er milde. For nogle varer de kun få dage, mens andre oplever, at de påvirker hverdagen i flere uger eller måneder.

De fleste hjernerystelser sker uden bevidsthedstab, og en normal CT- eller MR-scanning udelukker ikke, at der er tale om en hjernerystelse.

Hvad sker der i hjernen ved en hjernerystelse?

Når hovedet eller kroppen udsættes for en kraftig påvirkning, bliver hjernen sat i bevægelse inde i kraniet. Det medfører en midlertidig forstyrrelse af hjernens normale funktion.

I de første timer og dage efter skaden sker der en række forandringer i hjernen. Nervecellerne frigiver signalstoffer, energiforbruget stiger, blodgennemstrømningen ændrer sig, og hjernen bruger ekstra ressourcer på at genoprette den normale balance. Samtidig kan de lange nerveforbindelser mellem hjernens celler blive midlertidigt påvirket.

Det er denne midlertidige ubalance, der kan føre til symptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær og lys- eller lydfølsomhed.

Hos langt de fleste genopretter hjernen gradvist balancen i løbet af de første uger, men hastigheden varierer fra person til person.

Symptomer på hjernerystelse

Symptomerne på hjernerystelse varierer fra person til person. Nogle oplever kun få symptomer, mens andre påvirkes på flere områder samtidig.

Fysiske symptomer

De mest almindelige fysiske symptomer er:

  • Hovedpine eller trykken i hovedet
  • Svimmelhed eller balanceproblemer
  • Kvalme eller opkastning
  • Sløret syn eller dobbeltsyn
  • Lysfølsomhed
  • Lydfølsomhed
  • Træthed og energimangel
  • Nakkesmerter

Kognitive symptomer

En hjernerystelse kan også påvirke hjernens evne til at bearbejde information.

Det kan blandt andet vise sig som:

  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesproblemer
  • Langsommere tankegang
  • Besvær med at finde ord
  • Oplevelsen af "hjernetåge"
  • Forvirring eller desorientering

Mange beskriver det som en følelse af, at hjernen arbejder langsommere end normalt.

Følelsesmæssige symptomer

Det er også almindeligt at opleve følelsesmæssige symptomer efter en hjernerystelse.

Det kan blandt andet være:

  • Irritabilitet
  • Humørsvingninger
  • Angst eller bekymring
  • Nedtrykthed
  • Kort lunte
  • Følelse af at være overvældet

Disse symptomer er almindelige og betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en psykisk lidelse. De er ofte en naturlig reaktion på både skaden og de begrænsninger, den kan medføre.

Søvnproblemer

Mange oplever ændringer i søvnen efter en hjernerystelse.

Nogle har svært ved at falde i søvn, mens andre sover betydeligt mere end normalt. Søvnproblemer kan være med til at forstærke andre symptomer som hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær.


Kan symptomer på hjernerystelse komme senere?

Ja.

Symptomerne viser sig oftest inden for de første timer eller det første til andet døgn efter skaden, men hos nogle udvikler de sig gradvist over flere dage. Som tommelfingerregel opstår symptomer på hjernerystelse inden for syv dage efter skaden.

Det skyldes blandt andet, at de biologiske forandringer i hjernen udvikler sig over tid, og at kroppen i den akutte situation kan være påvirket af adrenalin og andre stresshormoner, som midlertidigt dæmper symptomerne.

Hvis du udvikler hovedpine, svimmelhed, kvalme eller andre symptomer i dagene efter et slag mod hovedet, bør du kontakte læge med henblik på en vurdering.

Er det normalt, at symptomerne svinger?

Ja.

Noget af det mest karakteristiske ved en hjernerystelse er, at symptomerne kan variere fra dag til dag eller endda fra time til time.

Du kan opleve dage, hvor du næsten føler dig rask, efterfulgt af dage, hvor hovedpinen eller trætheden blusser op igen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du er blevet dårligere.

Ofte er det et tegn på, at hjernen har været udsat for mere belastning, end den kunne håndtere på det tidspunkt. Belastningen kan være fysisk, mental eller social, og derfor handler behandlingen ofte om gradvist at finde et aktivitetsniveau, hvor symptomerne kun påvirkes minimalt.

Hvor længe varer symptomer på hjernerystelse?

Det er et af de spørgsmål, vi oftest møder.

Det korte svar er, at det varierer fra person til person.

For de fleste begynder symptomerne gradvist at aftage i løbet af de første dage, og mange er symptomfrie inden for to til fire uger. Det betyder dog ikke, at symptomerne nødvendigvis bliver lidt bedre hver eneste dag. Det er helt normalt, at de svinger undervejs.

Nogle oplever et ukompliceret forløb, mens andre har brug for længere tid, før hjernen igen kan håndtere hverdagens belastninger uden at reagere med symptomer.

Der findes ikke én tidsplan, som passer til alle. Faktorer som tidligere hjernerystelser, migræne, stress, søvn og den samlede belastning kan have betydning for, hvor hurtigt man kommer sig.

Når symptomerne ikke går over

Hos nogle mennesker varer symptomerne længere end forventet.

Hvis du fortsat oplever symptomer efter fire uger, kan det være relevant at få en mere specialiseret vurdering.

Det betyder ikke nødvendigvis, at der er sket en ny skade, eller at hjernen ikke kan komme sig. Ofte er der flere forskellige faktorer, som er med til at vedligeholde symptomerne. Derfor handler en god vurdering ikke kun om hjernen, men også om blandt andet søvn, hovedpine, nakke, belastning, fysisk aktivitet, bekymringer og hverdagsfunktion.

Læs også: Senfølger efter hjernerystelse

Hvornår bør du søge specialiseret hjælp?

De fleste med hjernerystelse bliver godt hjulpet gennem egen læge og den naturlige bedring, der sker i de første uger.

Men en specialiseret vurdering kan være relevant, hvis:

  • symptomerne varer mere end fire uger
  • symptomerne forværres i stedet for gradvist at blive bedre
  • hovedpine, svimmelhed eller træthed begrænser din hverdag
  • du har svært ved at passe arbejde eller studie
  • du er usikker på, hvordan du skal vende tilbage til aktivitet
  • du oplever, at symptomerne bliver ved med at blusse op

Jo tidligere man får en bedre forståelse af, hvad der påvirker symptomerne, desto lettere er det ofte at lægge en plan, der passer til den enkelte.

Behandling af hjernerystelse

Der findes ikke én behandling, som hjælper alle med hjernerystelse.

Behandlingen afhænger af, hvilke symptomer du har, hvor længe de har stået på, og hvordan de påvirker din hverdag.

Tidligere anbefalede man ofte total hvile i et mørkt rum. I dag viser forskningen, at de fleste har bedre gavn af relativ hvile de første 24-48 timer, efterfulgt af en gradvis og kontrolleret tilbagevenden til fysisk, mental og social aktivitet.

For mennesker med længerevarende symptomer kan behandlingen blandt andet omfatte:

  • gradvis optrapning af fysisk aktivitet
  • behandling af hovedpine eller migræne
  • håndtering af svimmelhed og balanceproblemer
  • rådgivning om belastning i arbejde eller studie
  • behandling af søvnproblemer
  • støtte til håndtering af bekymringer og usikkerhed
  • tværfaglig behandling, når flere symptomer spiller sammen

Målet er ikke at presse hjernen hurtigere tilbage til normalen. Målet er at skabe de bedste betingelser for, at den gradvist kan genfinde sin normale funktion.

Læs mere om vores behandling af hjernerystelse(internt link til behandlingssiden)

Gode råd i den første tid efter en hjernerystelse

Der er meget, du selv kan gøre for at støtte hjernens restitution.

De første dage handler det om at finde en god balance mellem aktivitet og hvile.

Det kan blandt andet være en god idé at:

  • få en god nattesøvn
  • holde pauser i løbet af dagen
  • undgå aktiviteter, der forværrer symptomerne markant
  • begynde med let fysisk aktivitet, når symptomerne tillader det
  • vende gradvist tilbage til arbejde, studie eller skole
  • acceptere, at symptomerne kan svinge undervejs

Mange bliver usikre, når symptomerne blusser op. Det er ofte en naturlig del af forløbet og betyder ikke nødvendigvis, at du er tilbage ved start.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man have en hjernerystelse uden at miste bevidstheden?

Ja.

Langt de fleste hjernerystelser sker uden bevidsthedstab.

Kan symptomerne først komme dagen efter?

Ja.

Symptomerne viser sig typisk inden for de første timer eller det første til andet døgn, men hos nogle udvikler de sig gradvist over flere dage. Som tommelfingerregel opstår symptomerne inden for syv dage efter skaden.

Er det normalt at blive dårligere efter aktivitet?

Ja.

Mange oplever, at symptomerne midlertidigt tager til efter fysisk eller mental belastning. Det er en almindelig del af hjernerystelse og betyder ikke nødvendigvis, at du har gjort skade på hjernen. Ofte handler det om at finde et aktivitetsniveau, hvor symptomerne kun påvirkes i begrænset omfang.

Hvornår må jeg begynde at træne igen?

Det afhænger af dine symptomer.

De fleste kan begynde med let fysisk aktivitet, når de første akutte symptomer har lagt sig. Belastningen bør derefter øges gradvist og tilpasses, hvordan kroppen reagerer.

Hvornår bør jeg kontakte en specialist?

Hvis dine symptomer fortsætter ud over fire uger, eller de påvirker din hverdag, dit arbejde eller dit studie i væsentlig grad, kan det være relevant at få en specialiseret vurdering.

Kilder

  1. Patricios JS, Schneider KJ, Dvorak J, et al. Consensus statement on concussion in sport: the 6th International Conference on Concussion in Sport, Amsterdam, October 2022. British Journal of Sports Medicine. 2023;57:695-711.
  2. Giza CC, Hovda DA. The Neurometabolic Cascade of Concussion. Journal of Athletic Training. 2001;36(3):228-235.
  3. Iverson GL, Gardner AJ, Terry DP, et al. Predictors of clinical recovery from concussion: a systematic review. British Journal of Sports Medicine. 2017;51:941-948.
  4. Thomas DG, Apps JN, Hoffmann RG, McCrea M, Hammeke T. Benefits of strict rest after acute concussion: a randomized controlled trial. Pediatrics. 2015;135(2):213-223.
  5. Leddy JJ, Haider MN, Ellis MJ, et al. Early Subthreshold Aerobic Exercise for Sport-Related Concussion: A Randomized Clinical Trial. JAMA Pediatrics. 2019;173(4):319-325.
  6. Marshall S, Lithopoulos A, Curran D, et al. Living Concussion Guidelines: Guideline for Concussion and Prolonged Symptoms for Adults 18 Years of Age or Older.
    https://concussionsontario.org/
Twee handen die elkaar vasthouden met een hart erboven, symbool voor liefde en verbondenheid.

“Hemi er en privat specialklinik med nogle af landets førende eksperter inden for hovedpine og relaterede lidelser. Vi tilbyder grundig udredning og målrettet behandling til både børn og voksne”

Portræt af ung kvinde med langt brunt hår, smilende, iført hvid bluse og sølvsmykker mod neutral baggrund.
Anna Løfqvist
Head of Brand & Communication
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.
Groene halve cirkelvormige vorm met een zachte schaduw aan de linkerbovenhoek.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Over 1.000 danskere modtager råd til håndtering af deres hovedpine direkte i indbakken hver anden uge.

Abstract paarse en roze druppelvormige vormen met een kleine oranje vlek op een zwarte achtergrond.
Abstract paarse vorm met afgeronde uitsteeksels aan de linkeronderkant van een transparante achtergrond.