Hjernerystelse: Hvad du skal gøre i de første timer og dage

Forskningen på hjernerystelse har rykket sig markant de seneste år, og vi ved i dag, at det du gør tidligt i forløbet har reel betydning for, hvor hurtigt du kommer dig. Det råd, mange stadig får, er forældet. At ligge stille, undgå skærme og vente på, at det går over, kan i nogle tilfælde trække bedringen i langdrag. En hjernerystelse kan være svær at vurdere selv. Symptomerne varierer, og selve kaften af slaget siger ikke altid noget om, hvordan du har det bagefter. Her får du viden baseret på den nyeste forskning om, hvad du konkret bør gøre, hvad du bør undgå og hvornår du skal søge hjælp.

Søg akut hjælp, hvis der er alarmtegn

Før alt andet: visse symptomer kræver øjeblikkelig vurdering på skadestue. Ring 112 eller tag direkte på skadestue, hvis du eller en anden oplever:

• Bevidsthedstab, selv kortvarigt
• Kramper eller anfald
• Stærkt tiltagende hovedpine
• Gentagne opkastninger
• Forvirring, der ikke bedres
• Svær at vække eller reagerer unormalt
• Ulige pupiller
• Kraftnedsættelse i arme eller ben
• Talebesvær

Disse tegn kan indikere en mere alvorlig hjerneskade, der kræver hurtig udredning. Tøv ikke med at søge hjælp. 

Kontakt din læge

Har du ikke alarmerende symptomer, men mistænker du har en hjernerystelse, bør du kontakte din praktiserende læge inden for 24 timer. En lægelig vurdering er vigtig, blandt andet for at udelukke mere alvorlig skade. 

En vigtig detalje er, at ikke alle læger nødvendigvis har opdateret viden om behandling og håndtering efter en hjernerystelse. Derfor er det helt legitimt at stille spørgsmål til sin læge, om de har den rette viden på området. Rigtig mange får nemlig at vide, at de bare skal gå hjem og slappe af i 14 dage. Hvorfor det råd er forældet, gennemgår vi nedenfor.

De første 24-48 timer

Den første og vigtigste anbefaling er at hvile. Det betyder, at du skal skrue ned for kravene til både din hjerne og krop i de første 24 til 48 timer.

Hvil betyder dog ikke, at du skal ligge i et mørkt rum uden nogen form for stimulation. Den tankegang er forældet. Det handler om at minimere det, der giver en moderat til svær forværring af dine symptomer, og finde et roligt niveau, du kan tolerere.

Praktisk set betyder det:

• Bliv hjemme fra arbejde eller skole
• Minimer brug af skærme, hvis de forværrer symptomerne, men du behøver ikke undgå dem helt
• Undgå hård fysisk anstrengelse og sport, især aktiviteter med risiko for hovedtraume
• Sørg for at sove nok. Søvn er hjernens vigtigste redskab til at restituere
• Spis og drik normalt

Du behøver ikke holde dig vågen natten igennem for at "holde øje med dig selv". Den anbefaling er ligeledes forældet for langt de fleste hjernerystelser.  Daglige aktiviteter, der ikke resulterer i mere end en mild forværring af symptomer relateret til den aktuelle hjernerystelse, er helt okay og er faktisk anbefalet. 

Gradvist øget fysisk aktivitet har vist sig som en virkningsfuld del af behandlingen. Allerede et døgn efter skaden kan du trygt begynde at genoptage hverdagen og dine vante gøremål, såsom skole, arbejde eller fritidsaktiviteter, i et roligt tempo. Det afhænger af dine symptomer og skal gøres gradvist. For nogle giver det god mening at vente lidt med skole og arbejde. Det vigtigste er, at du ikke bare presser igennem. 

Inden for de første 48 timer kan lette aktiviteter, der ikke medfører slem forværring af symptomerne, som eksempelvis rolige gåture eller moderat cykling på en kondicykel, have en gavnlig indvirkning på din bedring.

Smertestillende medicin: Hvad må du tage?

Det er almindeligt at have hovedpine eller nakkesmerter efter en hjernerystelse, og nogle har behov for smertestillende medicin i den første tid.

I Danmark anbefales paracetamol som førstevalg ved lette til moderate smerter. Hvis paracetamol ikke giver tilstrækkelig lindring, kan ibuprofen eller et andet NSAID i nogle tilfælde være relevant. Det bør dog kun anvendes i kortest mulig tid og efter en konkret vurdering, særligt hvis du har mavesår, nyresygdom, tager blodfortyndende medicin eller har øget risiko for blødning.

Hvis du har behov for smertestillende medicin gennem længere tid, bør du kontakte din læge. Hyppig brug af både håndkøbsmedicin og migrænemedicin kan øge risikoen for medicinoverforbrugshovedpine, som i sig selv kan være med til at vedligeholde hovedpinen.

Som tommelfingerregel bør du ikke tage smertestillende medicin flere dage om ugen gennem længere tid uden at tale med en læge.

Er du i tvivl om, hvilken medicin der er den rigtige for dig, anbefaler vi, at du kontakter din egen læge eller apoteket.

Hold øje med symptomerne

I de første dage bør du løbende mærke efter, hvordan det går. Det er normalt, at symptomerne svinger, men de bør overordnet set bevæge sig i den rigtige retning. Dette kan dog ikke forventes at ske de første dage, da nogle godt kan have symptomer i flere uger. 

Husk at en mild symptomforværring, som aftager igen efter nogle timer, er naturligt og ikke farligt.

Hvis du har presset dig selv lidt for meget og oplever en kraftigere forværring, er det stadig ikke farligt og betyder ikke, at du har gjort skade på hjernen. Tag en kortere pause, juster det der forværrer dine symptomer, og prøv igen. I disse tilfælde kan du tage en kortere pause og justere lidt på det, som forværrer dine symptomer, og derefter prøve igen. 

Kontakt lægen igen, hvis:

• Symptomerne forværres markant
• Du får nye symptomer
• Du er meget forvirret eller svær at vække
• Hovedpinen tiltager kraftigt

Gradvis tilbagevenden til hverdagen

At vende gradvist tilbage til hverdagen handler ikke bare om at fylde dagene. Det hjælper dig med at genopbygge en rytme, opbygge tolerance over for lys, lyd og kognitive krav og give dagen et formål. Forskning viser, at tidligere tilbagevenden til meningsfulde aktiviteter fremmer både fysisk og mental bedring.

En god tommelfingerregel er, at du kun skal gå videre i aktivitetsniveau, når du føler dig klar, og dine symptomer er reduceret på det nuværende niveau. Kommer symptomerne voldsomt tilbage, skruer du ned igen. Det er ikke et nederlag, men en naturlig del af processen.

Typisk følger man disse trin:

1. Daglige aktiviteter, der kun giver mild symptomforværring. Det gælder ofte fra den første time efter hjernerystelsen op til 48 timer. Her kan gåture og stationær cykling anbefales
2. Gradvis udfordring, som at gå længere ture, cykle i længere tid, se på skærme eller læse i længere tid ad gangen eller mere social aktivitet 
3. Gradvis tilbagevenden til arbejde på reduceret timetal med lettere arbejdsopgaver. Du kan også begynde at øge den fysiske aktivitet og de sociale aktiviteter
4. Øge antal arbejdstimer og øge sværhedsgraden af arbejdsopgaver. Hårdere fysisk aktivitet
5. Fuld tilbagevenden til arbejde, skole og sport

Du behøver ikke være symptomfri, før du går et trin op. Men du skal føle dig klar til at stige af de rigtige grunde og ikke fordi din chef, venner eller familie forventer det. En mild forværring, når du stiger et trin, er normalt. Er forværringen for voldsom, går du blot et skridt tilbage.

Hvad du bør undgå i den første periode

Der er en række ting, der kan forsinke din restitution og bedring, og som du bør undgå i den første tid:

• Kontaktsport og aktiviteter med risiko for nyt slag mod hovedet
• Alkohol
• Voldsom overanstrengelse, både fysisk og mentalt
• At ignorere symptomerne og presse igennem
• At undgå alt fuldstændigt på grund af frygt 

En ny hjernerystelse, mens du endnu ikke er kommet dig over den første, kan have alvorlige konsekvenser. Det er ikke et område, hvor du skal teste grænser.

Hvis symptomerne ikke bedres

De fleste er symptomfrie inden for to til fire uger. Oplever du, at symptomerne ikke bedres, eller at de forværres, er det vigtigt at søge hjælp igen. Vedvarende symptomer efter fire uger kan være tegn på længerevarende symptomer efter hjernerystelse, og det er en tilstand, der kan kræve specialiseret vurdering og behandling.

Jo tidligere du får den rette hjælp, desto bedre er prognosen.

Oplever du symptomer, der ikke bedres? Læs om behandling af hjernerystelse og længerevarende symptomer efter hjernerystelse hos Hemi her.